Portfolio som læringsform

Portfolioformen

Det forgangne semester er foregået med portefolioen som læring i faget It-pædagogik og webkommunikation. Denne læringsform består af løbende aflevering af bidrag til portfolioen og bliver desuden fulgt op med respons fra medstuderende.

Brugen af portfolio som læringsredskab byder på en anderledes måde at arbejde på.  Det, der især kendetegner portfolioen, er den lange periode, hvori bidragene udarbejdes og de små emner, der tilsammen udgør portfolioen. I stedet for en bedømmelse i et enkelt emne af pensum, sker der her bedømmelse på hele eller en stor del af pensum.

Læringsproces

Da porfolioen udarbejdes under det meste af læringsperioden, bærer portfolioen præg af en læringsproces frem for at have fokus på det færdige produkt. Processen giver  rum til at teste sig selv og til at begå de fejl, der er nødvendige for at man forstår, hvor man må fylde sine videnshuller ud. I følge denne læringsmetode, er det okay at begå fejl, så længe man senere lærer af dem og kan irettesætte sig selv.
Fordi der er mange små opgaver, gør det det muligt at arbejde på flere forskellige måder, selv om der kun er en eksamen. Nogle af opgaverne kan eksempelvis udarbejdes i grupper, mens andre kan laves individuelt. Herved er der mulighed for både at vise sine gruppekompetencer og sine selvstændige evner. Gruppementaliteten vises også i respons, der kan gives af medstuderende.
Det er en tilgang, der derfor passer godt til moderne arbejdstilgang, hvor det er normalt at løse opgaver i fællesskab og i dialog, samtidig med at man udvikler sig personligt.

Individualitet
Som tidligere nævnt er et vigtigt element i portfolioen dialog og diskussion. Her er både tale om dialog og diskussion med sig selv i form af tidligere udgave overfor den reviderede og dialog med andre studerende. Den løbende dialog igennem hele opgaveskrivningen kan muligvis fjerne det individuelle præg og de forskelligt udformede opgaver, fordi opgaverne hele tiden bliver rettet til efter medstuderendes respons, som må være givet efter den pågældende persons egen måde at udføre en opgave på. Dette samarbejde kan også medføre, at den samlede viden egentlig ender ud med at være bedre, men den får også et kollektivt præg, som måske kan ligge under for standardisering.

Fordybelse?
Når det er sagt, så er der et vigtigt element, der går tabt i porteføljemetoden. Grundet den lange periode, hvor opgaverne løses og besvares, går fordybelsen og intensiteten nemlig tabt. Dette kan skyldes, at opgaverne  optræder ved siden af almindelig undervisning og gøremål, der ikke kan tilsidesættes. I stedet for at have en uge eller to, hvor der arbejdes i dybden med fagets materiale, får man i stedet en opgave, der på en eller anden måde skal løses, selvom der også er andre  opgaver og forberedelser, og derfor kan det ske, at opgaven nogle gange ikke bliver så fyldestgørende, som den burde have været, og som den kunne have været, hvis arbejdsprocessen ikke var trukket ud over en længere periode.

Derfor!
Derfor er portfolioen en interessant arbejdsmetode, der helt klart giver nye og anderledes muligheder overfor de mere traditionelle arbejdsformer. Mulighederne inkluderer gruppearbejde, 'learning by doing' og diaolg. Den radikale ændring af læringsform tilbagelægger dog også den traditionelle fordybelse, man opnår, når man arbejder intensivt med alle emner indenfor faget på en gang, som man selv danner overblik i ved at udarbejde et færdigt projekt. Portfolioen har et helt andet mål end denne teknik, som måske passer bedre ind i den moderne tilgang til projekter og opgaver, men som helt klart skaber tvivl om universitetets traditionelle mål om fordybelse.