Æstetik på nettet
Det har længe været anerkendt, hvor
vigtig brugen af tillidsskabende elementer er i samtale, hvor parterne er fysisk til
stede i samme rum, og dette gælder ikke mindst i sammenhænge, hvor det ønskes
at videregive viden. I takt med brugen af webmuligheder er blevet udvidet,
bliver diskussionen om, hvordan disse elementer komme til udtryk på nettet
vigtigere. Æstetik på nettet kan bidrage
til at skabe troværdighed, og er desuden
de første, internetbrugere lægger mærke til, når de går ind på en website,
fordi det danner rammen om alt information, der optræder på sitet. Men hvad der
bliver opfattet som æstetisk på nettet kan variere individuelt, så hvordan der
tages hensyn til det, kan være svært at gennemskue. Denne blog vil diskutere
brugen af æstetik og ethos i læringssammenhænge ud fra teksten 'Assessing
Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites' af T. Lavie og N.
Tractinsky.
Når den individuelle besøgende
vurderer æstetikken på siden, kan han gøre det med forskellige udgangspunkter. Hvis
han har en viden om, hvordan websites generelt
udarbejdes, har været udarbejdet og er begyndt at blive udarbejdet, kan
han dømme websites efter, hvor moderne de er, og derved får han mulighed for at
bedømme selve websiteindehaverens modernitet. Det kan være væsentligt, hvis
websitet tilhører en institution, der forsøger at skabe et bestemt billede via
deres website. Der findes også andre situationer, hvor den enkeltes erfaring i webverden
spiller ind. Der kan for eksempel eksistere opfattelser af, hvor når et socialt
website er æstetisk godt, og hvornår et universitets website er det.
På trods af at æstetiske opfattelser kan variere, er der visse elementer, der
går igen. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem æstetisk opfattelse og
faktorer, der øger brugervenligheden som rent
og klassisk design[1]. Det vil sige, at klassisk æstetik på nettet
rent faktisk kan være positivt for den enkeltes besøgendes oplevelse og videre
lette dennes færden på siden.
Når et websitet har docere[2]
som formål, er det essentiel at bruge den rigtige æstetik på nettet, som
understøtter ethos. Når en side skal skabe rammer om læring, vil det æstetiske
ofte komme til udtryk gennem virkemidler, der gør, at siden udtrykker autoritet
, samt at den formår at kommunikere det, der er dens formål. Autoritet, altså
ethos, skabes først og fremmest ved hele den måde, hvorpå websitet er
præsenteret.[3] Under
dette kan det opleves ved, at den besøgende oplever, at siden formår at
kommunikere relevant materiale på en overskuelig måde. Overskuelighed kan samtidig også blive
opfattet som æstetisk for en website, og derved understøtter de to kriterier
hinanden. Optræder der modsat for mange informationer på siden, kan den virke
forvirrende og afskrækkende, og læseren kan få et dårligt indtryk af siden og
oveni købet indehaveren af siden. Desuden er det vigtigt for skabelsen af en
troværdig ethos, at siden fremstår aktuel overfor læseren og ikke indeholder
ældre nyheder, som ikke længere er gældende, eller som den besøgende har været
klar over i længere tid. Disse ting er endnu vigtigere, fordi det ønskes at
opnå rammer for læring, og derfor skal den besøgende også have en fornemmelse
af, at sideindehaveren er i stand til at opsætte siden fordelagtigt.
Desuden kan det æstetiske layout fremme virkningen på den besøgende. En side,
der er opsat med gennemgående farver, der ikke er monotone og kedelige, men
komplimenterer hinanden og skaber en sammenhæng gennem hele siden er også æstetisk flot for den besøgende i stedet for
at virke afskrækkende.
Æstetik på nettet kan komme til
udtryk på forskellige måder. En æstetik og stil, der kan skabe ethos på en
internetside kan udmønte sig i en side, der er let at overskue for den besøgende,
og som gør det let for denne at finde det fokus, der er relevant for netop ham. Det kan for eksempel udtrykke
sig i, at siden er let at overskue, og at der ikke er unødvendigt støj på siden
i form at irrelevante oplysninger. Hvis det modsatte gør sig gældende, og der
er for meget tekst og for mange billeder, der alle kæmper om læserens
opmærksomhed, bliver det sværere for ham at finde frem til de oplysninger, han
har brug for.
Lavie og Tractinsky omtaler to
forskellige æstetikformer[4],
som kan findes på nettet. Den ene er den klassiske æstetikform, som også er
den, der er omtalt hidtil i opgaven. Den anden er en eksperimentel form, som
byder på overraskelse, innovation og kreativitet. Det er dog primært den
klassiske form, der udmøntes i symmetri og klarhed, der virker fremmende for
brugerens evner til at benyttet websitet.[5]
Om den eksperimentelle form kan det siges, at den frembringer et andet image,
der netop skaber tanker om nytænkning og beundring, hvilket også kan tænkes at
kunne skabe en form for ethos, der er har rod netop i, at brugeren beundrer og
bliver fascineret. Denne form for æstetik kunne man forestille sig kunne bruges
i læringssammenhænge, hvor det handler om at lære et nyt og spændende budskab,
der i sig selv er innovativt.
Den klassiske æstetik har den fordel, at den virker bedst sammen med klassisk
læring, hvor der er behov for, at den besøgende har tillid til, at afsenderen
har tilstrækkelig af viden om emnet og de bedste metoder til at lære fra sig.
Det gør det ydermere let for brugeren at finde frem til netop den viden, som
han mangler, fordi designet er klassisk (derfor også set før) og harmonisk, så
det ikke skaber forvirring men derimod skaber ro til læring og fordybelse.
Under læring er det også vigtigt at være opmærksom på, om siden bliver så
harmonisk og klassisk, at den bliver direkte kedelig og monoton, hvilket
sjældent bliver opfattet som æstetisk[6].
Derfor kan siden med fordel sættes op efter web writing principper[7],
der gør teksten mere overskuelig, og denne tekst kan følges af relevante
billeder. Irrelevante billeder kan risikere at være hindrende for etablering af
ethos.
Opsummerende kan det siges, at de
korrekte æstetiske virkemidler kan derved understøtte læring på websites, og
det gælder især en klassisk form for æstetik. Denne klassiske form for æstetik
eksisterer også i god symbiose med ethos-begrebet, da dette let kan skabes i
sammenhæng med gode æstetiske elementer. Begge dele er vigtige for at skabe
rammerne for en god læring. Et alternativ til den klassiske æstetik er den
eksperimentelle, der skaber en anden form for ethos, som virker bedre i andre
alternative læringssituationer.
[1] Lavie, T. & Tractinsky, N.
(2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, p189,
ll32-36
[2] At belære eller informere
[3] Hoff-Clausen,
E.:Doktorandpræsentation i Rhetorica Scandinavia nr. 33, foråret 2005, Karakter
i webtekst, p7, ll21-23
[4] Lavie, T. & Tractinsky, N.
(2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, pp273-274
[5] Lavie, T. & Tractinsky, N.
(2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, p286
[6] Baseret
på øvelse på undervisningsholdet
