Æstetik og retorik på nettet

I visse sammenhænge kan det være relevant at tale om æstetik på nettet. Æstetikovervejelser kan bidrage til at underbygge eller skabe visse følelser hos brugeren, idet det danner rammen om alt information, der optræder på siden. Eksempelvis kan det være følelser af troværdighed, sympati og beundring. Men hvad der bliver opfattet som skønhed på nettet bliver ofte antaget som værende en subjektiv beslutning, så hvordan der tages hensyn til det, kan være svært at gennemskue. I denne blog vil jeg diskutere brugen af æstetik og ethos i læringssammenhænge ud fra teksten 'Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites' af T. Lavie og N. Tractinsky.

Ifølge Lavie og Tractinsky er der to forskellige æstetiske retninger, som brugerne foretrækker på internettet: "Using exploratory and confirmatory factor analyses we found that users’ perceptions consist of two main dimensions, which we termed ‘‘classical aesthetics’’ and ‘‘expressive aesthetics’’."[1] Klassisk æstetik dækker over elementer, der har været anset som æstetiske traditionelt set. Herunder enkelthed, symmetri og 'en god følelse'. Som navnet indikerer, indeholder den ekspressive æstetik aspekter, der går på kreativitet, originalitet og modernitet.[2]

Klassisk æstetik har en række fordele, idét den lægger sig op af kriterier for anvendelighed: " As can be seen in table 3, perceived usability was correlated substantially higher with the classic aesthetic dimension than with the expressive aesthetic dimension.[3]" Klassisk æstetiske aspekter som klassisk design og simplicitet gør ofte også brugerens færd på nettet mere problemfri, fordi designet er af en art, som brugeren er stødt på før, og derfor ved han også, hvor han skal lede for at finde de ting, han søger. Simpelt design hjælper brugeren med at overskue siden og undgår forstyrrende elementer.
Selv om ekspressiv æstetik ikke hænger så direkte sammen med brugerens anvendelighed af siden, så er det stadig muligt, at den ekspressive form er bedre at benytte end den klassiske i visse tilfælde, da den fremkalder nogle andre følelser i brugeren: "The diversity dimension, which corresponds to Arnheim’s complexity, to Kaplan’s stimulating factor and to our expressive aesthetics increases arousal or involvement."[4] Derved kan man overveje, om den ekspressiv tilgang fremmer en engagement hos brugeren, som den klassiske ikke gør, fordi den simpelthen er for enkel og klassisk.

Når man er er bevidst om disse to former for æstetiske opfattelser, giver det mulighed for at overveje, hvilken der passer bedst i en bestemt kontekst. Da denne blog især handler om æstetik i forbindelse med læring, er det umiddelbart denne kontekst, jeg vil diskutere.  Når et website har docere[5] som formål, er det relevant at gøre sig overvejelser om etableringen af en form for ethos på siden. I læringsmæssige sammenhænge vil der ofte være tale om en autoritativ ethos, der skaber tillid hos modtageren. Autoritet  skabes først og fremmest ved hele den overordnede måde, hvorpå websitet er præsenteret.[6] Virkemidler, der understøtter autoritet, vil med lethed kunne bruges sammen med klassisk æstetik. Enkelthed, symmetri og orden kan for brugeren opfattes som, at websiteindehaveren er i stand til at skabe denne overskuelighed, fordi han har tilstrækkeligt overblik over emnet, som sitet omhandler. I forbindelse med undervisning vil det betyde, at de lærende opfatter underviseren som værende i stand til at formidle sin viden på en overskuelig og enkel måde. Man kunne forestille sig, at det havde en negativ effekt for læring, hvis websitet var stillet uoverskueligt op  uden nogen bestemt stil eller orden i, hvor de forskellige elementer befandt sig. Foruden at skabe en side, der er svært at finde rundt i, så kan det også skabe et indtryk af, at websiteindehaveren fungerer på samme måde.

Selv om den klassiske æstetik umiddelbart virker let at overføre til læringssammenhænge, så udelukker det ikke, at ekspressiv æstetik kan benyttes i disse sammenhænge. Ønskes det et skabe et mødested for studerende, hvor der ikke ønskes en klassisk autoritativ styring af læringen, og hvor arbejdsformen ikke er givet på forhånd, kan det overvejes at bruge ekspressive elementer til at øge engagementet hos de studerende. Da ekspressiv æstetik ikke nødvendigvis indeholder de ofte genkendelige elementer, kan det kræve, at de lærende bruger mere tid på at sætte sig ind i stoffet, men også at de bliver fascinerede og inspirerende undervejs, hvilket kan påvirke deres måde at arbejde på til en form, der er mere selvstyret og alternativ. Her kan der være tale om en ethos, der signalerer kunstneriskhed og innovation.

Det er selvfølgelig vigtigt at balancere disse elementer, så den klassiske æstetik ikke bliver så ren og enkelt, at den i stedet bliver anset som værende kedelig og monoton, hvilket sjældent bliver anset som værende æstetisk. [7] På samme måde kan ekspressive elementer udføres på en måde, der alligevel ikke kommer til at fremstå æstetiske.[8]

Opsummerende kan det siges, at de korrekte æstetiske virkemidler kan derved understøtte læring på websites, men at de to forskellige former for æstetiske opfattelser, som er klassisk og ekspressiv, egner sig bedst til to forskellige læringsformer. Klassisk æstetik fremmer en traditionel ethos, som minder om den, der er at finde i et klasseværelse, hvor den ekspressive har til hensigt at etablere en anden læringssammenhæng, der bygger på mere engagement fra den studerende selv.

Litteratur

Lavie, Talia &Tractinsky, Noam (2003) Assessing Dimensions of perceived visual aesthetics of web sites

Hoff-Clausen Elisabeth:  Doktorandpræsentation i Rhetorica Scandinavica nr. 33, foråret 2005 Karakter i webtekst

---

[1] Lavie, T. & Tractinsky, N. , abstract, ll 8-10

[2] Lavie, T. & Tractinsky, N., s 282, table 1

[3] Lavie, T. & Tractinsky, N., s 289, ll 32-34

[4] Lavie, T. & Tractinsky, N., s 288, ll 25-27

[5] At belære eller informere

[6] Hoff-Clausen, E., s 7, ll 21-23

[7] Baseret på øvelse på undervisningsholdet

[8] Lavie, T. & Tractinsky, N., s 291, ll 24-27

Portfolio som læringsform

Portfolioformen

Det forgangne semester er foregået med portefolioen som læring i faget It-pædagogik og webkommunikation. Denne læringsform består af løbende aflevering af bidrag til portfolioen og bliver desuden fulgt op med respons fra medstuderende.

Brugen af portfolio som læringsredskab byder på en anderledes måde at arbejde på.  Det, der især kendetegner portfolioen, er den lange periode, hvori bidragene udarbejdes og de små emner, der tilsammen udgør portfolioen. I stedet for en bedømmelse i et enkelt emne af pensum, sker der her bedømmelse på hele eller en stor del af pensum.

Læringsproces

Da porfolioen udarbejdes under det meste af læringsperioden, bærer portfolioen præg af en læringsproces frem for at have fokus på det færdige produkt. Processen giver  rum til at teste sig selv og til at begå de fejl, der er nødvendige for at man forstår, hvor man må fylde sine videnshuller ud. I følge denne læringsmetode, er det okay at begå fejl, så længe man senere lærer af dem og kan irettesætte sig selv.
Fordi der er mange små opgaver, gør det det muligt at arbejde på flere forskellige måder, selv om der kun er en eksamen. Nogle af opgaverne kan eksempelvis udarbejdes i grupper, mens andre kan laves individuelt. Herved er der mulighed for både at vise sine gruppekompetencer og sine selvstændige evner. Gruppementaliteten vises også i respons, der kan gives af medstuderende.
Det er en tilgang, der derfor passer godt til moderne arbejdstilgang, hvor det er normalt at løse opgaver i fællesskab og i dialog, samtidig med at man udvikler sig personligt.

Individualitet
Som tidligere nævnt er et vigtigt element i portfolioen dialog og diskussion. Her er både tale om dialog og diskussion med sig selv i form af tidligere udgave overfor den reviderede og dialog med andre studerende. Den løbende dialog igennem hele opgaveskrivningen kan muligvis fjerne det individuelle præg og de forskelligt udformede opgaver, fordi opgaverne hele tiden bliver rettet til efter medstuderendes respons, som må være givet efter den pågældende persons egen måde at udføre en opgave på. Dette samarbejde kan også medføre, at den samlede viden egentlig ender ud med at være bedre, men den får også et kollektivt præg, som måske kan ligge under for standardisering.

Fordybelse?
Når det er sagt, så er der et vigtigt element, der går tabt i porteføljemetoden. Grundet den lange periode, hvor opgaverne løses og besvares, går fordybelsen og intensiteten nemlig tabt. Dette kan skyldes, at opgaverne  optræder ved siden af almindelig undervisning og gøremål, der ikke kan tilsidesættes. I stedet for at have en uge eller to, hvor der arbejdes i dybden med fagets materiale, får man i stedet en opgave, der på en eller anden måde skal løses, selvom der også er andre  opgaver og forberedelser, og derfor kan det ske, at opgaven nogle gange ikke bliver så fyldestgørende, som den burde have været, og som den kunne have været, hvis arbejdsprocessen ikke var trukket ud over en længere periode.

Derfor!
Derfor er portfolioen en interessant arbejdsmetode, der helt klart giver nye og anderledes muligheder overfor de mere traditionelle arbejdsformer. Mulighederne inkluderer gruppearbejde, 'learning by doing' og diaolg. Den radikale ændring af læringsform tilbagelægger dog også den traditionelle fordybelse, man opnår, når man arbejder intensivt med alle emner indenfor faget på en gang, som man selv danner overblik i ved at udarbejde et færdigt projekt. Portfolioen har et helt andet mål end denne teknik, som måske passer bedre ind i den moderne tilgang til projekter og opgaver, men som helt klart skaber tvivl om universitetets traditionelle mål om fordybelse.

Æstetik på nettet

Æstetik på nettet

Det har længe været anerkendt, hvor vigtig brugen af tillidsskabende elementer  er i samtale, hvor parterne er fysisk til stede i samme rum, og dette gælder ikke mindst i sammenhænge, hvor det ønskes at videregive viden. I takt med brugen af webmuligheder er blevet udvidet, bliver diskussionen om, hvordan disse elementer komme til udtryk på nettet vigtigere.  Æstetik på nettet kan bidrage til at skabe troværdighed, og  er desuden de første, internetbrugere lægger mærke til, når de går ind på en website, fordi det danner rammen om alt information, der optræder på sitet. Men hvad der bliver opfattet som æstetisk på nettet kan variere individuelt, så hvordan der tages hensyn til det, kan være svært at gennemskue. Denne blog vil diskutere brugen af æstetik og ethos i læringssammenhænge ud fra teksten 'Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites' af T. Lavie og N. Tractinsky.

Når den individuelle besøgende vurderer æstetikken på siden, kan han gøre det med forskellige udgangspunkter. Hvis han har en viden om, hvordan websites generelt  udarbejdes, har været udarbejdet og er begyndt at blive udarbejdet, kan han dømme websites efter, hvor moderne de er, og derved får han mulighed for at bedømme selve websiteindehaverens modernitet. Det kan være væsentligt, hvis websitet tilhører en institution, der forsøger at skabe et bestemt billede via deres website. Der findes også andre situationer, hvor den enkeltes erfaring i webverden spiller ind. Der kan for eksempel eksistere opfattelser af, hvor når et socialt website er æstetisk godt, og hvornår et universitets website er det.

På trods af at æstetiske opfattelser kan variere, er der visse elementer, der går igen. Det viser sig, at der er en sammenhæng mellem æstetisk opfattelse og faktorer, der øger brugervenligheden som rent  og  klassisk design[1].  Det vil sige, at klassisk æstetik på nettet rent faktisk kan være positivt for den enkeltes besøgendes oplevelse og videre lette dennes færden på siden.

Når et websitet har docere[2] som formål, er det essentiel at bruge den rigtige æstetik på nettet, som understøtter ethos. Når en side skal skabe rammer om læring, vil det æstetiske ofte komme til udtryk gennem virkemidler, der gør, at siden udtrykker autoritet , samt at den formår at kommunikere det, der er dens formål. Autoritet, altså ethos, skabes først og fremmest ved hele den måde, hvorpå websitet er præsenteret.[3] Under dette kan det opleves ved, at den besøgende oplever, at siden formår at kommunikere relevant materiale på en overskuelig måde.  Overskuelighed kan samtidig også blive opfattet som æstetisk for en website, og derved understøtter de to kriterier hinanden. Optræder der modsat for mange informationer på siden, kan den virke forvirrende og afskrækkende, og læseren kan få et dårligt indtryk af siden og oveni købet indehaveren af siden. Desuden er det vigtigt for skabelsen af en troværdig ethos, at siden fremstår aktuel overfor læseren og ikke indeholder ældre nyheder, som ikke længere er gældende, eller som den besøgende har været klar over i længere tid. Disse ting er endnu vigtigere, fordi det ønskes at opnå rammer for læring, og derfor skal den besøgende også have en fornemmelse af, at sideindehaveren er i stand til at opsætte siden fordelagtigt.

Desuden kan det æstetiske layout fremme virkningen på den besøgende. En side, der er opsat med gennemgående farver, der ikke er monotone og kedelige, men komplimenterer hinanden og skaber en sammenhæng gennem hele siden er også  æstetisk flot for den besøgende i stedet for at virke afskrækkende.

Æstetik på nettet kan komme til udtryk på forskellige måder. En æstetik og stil, der kan skabe ethos på en internetside kan udmønte sig i en side, der er let at overskue for den besøgende, og som gør det let for denne at finde det fokus, der er relevant  for netop ham. Det kan for eksempel udtrykke sig i, at siden er let at overskue, og at der ikke er unødvendigt støj på siden i form at irrelevante oplysninger. Hvis det modsatte gør sig gældende, og der er for meget tekst og for mange billeder, der alle kæmper om læserens opmærksomhed, bliver det sværere for ham at finde frem til de oplysninger, han har brug for.

Lavie og Tractinsky omtaler to forskellige æstetikformer[4], som kan findes på nettet. Den ene er den klassiske æstetikform, som også er den, der er omtalt hidtil i opgaven. Den anden er en eksperimentel form, som byder på overraskelse, innovation og kreativitet. Det er dog primært den klassiske form, der udmøntes i symmetri og klarhed, der virker fremmende for brugerens evner til at benyttet websitet.[5]

Om den eksperimentelle form kan det siges, at den frembringer et andet image, der netop skaber tanker om nytænkning og beundring, hvilket også kan tænkes at kunne skabe en form for ethos, der er har rod netop i, at brugeren beundrer og bliver fascineret. Denne form for æstetik kunne man forestille sig kunne bruges i læringssammenhænge, hvor det handler om at lære et nyt og spændende budskab, der i sig selv er innovativt. 

Den klassiske æstetik har den fordel, at den virker bedst sammen med klassisk læring, hvor der er behov for, at den besøgende har tillid til, at afsenderen har tilstrækkelig af viden om emnet og de bedste metoder til at lære fra sig. Det gør det ydermere let for brugeren at finde frem til netop den viden, som han mangler, fordi designet er klassisk (derfor også set før) og harmonisk, så det ikke skaber forvirring men derimod skaber ro til læring og fordybelse. Under læring er det også vigtigt at være opmærksom på, om siden bliver så harmonisk og klassisk, at den bliver direkte kedelig og monoton, hvilket sjældent bliver opfattet som æstetisk[6]. Derfor kan siden med fordel sættes op efter web writing principper[7], der gør teksten mere overskuelig, og denne tekst kan følges af relevante billeder. Irrelevante billeder kan risikere at være hindrende for etablering af ethos.

Opsummerende kan det siges, at de korrekte æstetiske virkemidler kan derved understøtte læring på websites, og det gælder især en klassisk form for æstetik. Denne klassiske form for æstetik eksisterer også i god symbiose med ethos-begrebet, da dette let kan skabes i sammenhæng med gode æstetiske elementer. Begge dele er vigtige for at skabe rammerne for en god læring. Et alternativ til den klassiske æstetik er den eksperimentelle, der skaber en anden form for ethos, som virker bedre i andre alternative læringssituationer.

---

[1] Lavie, T. & Tractinsky, N. (2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, p189, ll32-36

[2] At belære eller informere

[3] Hoff-Clausen, E.:Doktorandpræsentation i Rhetorica Scandinavia nr. 33, foråret 2005, Karakter i webtekst, p7, ll21-23

[4] Lavie, T. & Tractinsky, N. (2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, pp273-274

[5] Lavie, T. & Tractinsky, N. (2003): Assessing Dimensions of Perceived Visual Aesthetics of Web Sites, p286

[6] Baseret på øvelse på undervisningsholdet

[7] Fremsagt af: Price & Price (2002) Hot Text: Webwriting that works, Indianapolis, New Riders